Univar

ISO 14001-certificering bekræfter MBS Nordic som miljøansvarlig leverandør

MBS Nordic AB, der er en af de førende kemiske distributører i Norden og medlem af Royal Vopak-gruppen, har føjet et ISO 14001 certifikat til det eksisterende ISO 9002.

ISO 14001 certifikatet dækker virksomhedens aktiviteter i Gøteborg, Stockholm, Malmø, Oslo og Helsinki. Certificeringen blev udført af Det Norske Veritas i december 2001, og det var kulminationen af næsten et års forberedende arbejde i MBS Nordic.

Christer Lundblad, administrerende direktør, MBS Nordic: “Det er i høj grad takket være vores kunder, at vi har opnået ISO 14001 certifikatet. Kunderne har i stigende grad valgt leverandører, der har et certificeret miljøstyringssystem. Vi har altid været en miljømæssig bevidst virksomhed, så det var relativt enkelt at bygge videre på vores eksisterende procedurer, så vi kunne opfylde ISO-standarden og derved bevare positionen som vores kunders foretrukne leverandør.”

Et miljøstyringssystem er en systematisk tilgang til behandlingen af miljømæssige aspekter i en organisation. Det er et værktøj, der hjælper virksomheden med at styre, hvordan dens aktiviteter, produkter og ydelser påvirker miljøet. Der er flere forskellige miljøstyringssystemer, men MBS Nordic valgte ISO 14001, da denne type passede både logisk og effektivt sammen med virksomhedens ISO 9002-kvalitetsstyringsstystem, der blev implementeret i 1993.

“Processen startede med at identificere miljøpåvirkningen af virksomhedens aktiviteter,” siger Ann-Christin Ericsson, MBS Nordic's projektleder for indførelsen af miljøstyringssystemet. “Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, der analyserede de miljømæssige aspekter af vores transport, produkter og administration. Alle elementer blev noteret og prioriteret efter betydningen af deres potentielle påvirkning på miljøet. Dette dannede basis for, hvordan vi skulle sætte vores miljømål, og vi fik skabt en platform for vores miljøpolitik.”

MBS Nordic er distributør af en lang række kemikalier og en virksomhed, der er dedikeret til at opfylde sine kunders behov. Virksomhedens miljøpolitik har tydeligt fokus på kunderne og har til formål at hjælpe dem med at beskytte miljøet, samt at fokusere på virksomhedens bidrag til miljøbeskyttelse.

Udover at overholde relevant miljølovgivning beskæftiger MBS Nordic sig også med fortsatte proces- og procedureforbedringer, hvilket kan ses af virksomhedens mål, der er som følger:

• Miljømæssige mål for produkter

o MBS Nordic skal i større udstrækning være i stand til at tilbyde sine kunder alternativer til de produkter, der er mest skadelige for helbredet og miljøet. Vejledningen i forbindelse med valget af organiske opløsningsmidler vil blive opprioriteret og forbedret.

• Miljømæssige mål for leverandører

o Den miljømæssige status for hver enkelt leverandør vil blive inddraget i den overordnede vurdering af leverandører for at reducere produkternes negative påvirkning på miljøet.

• Miljømæssige mål i forbindelse med affald

o MBS Nordic vil arbejde aktivt på at reducere det affald, der opstår som følge af forældede eller ikke-salgbare produkter.

• Miljømæssige mål i forbindelse med transport

o MBS Nordic vil arbejde aktivt på at reducere den negative miljømæssige påvirkning, der opstår på grund af transport af produkter.

• Miljømæssige mål i forbindelse med forretningsrejser

o MBS Nordic vil arbejde aktivt på at reducere den negative miljømæssige påvirkning, der opstår på grund af forretningsrejser.

Gennem implementeringen af denne politik vil MBS Nordic fortsætte med at bevare sin position som en værdifuld distributionspartner.


Notes for Editors

MBS Nordic er den førende distributør af kemikalier og polymere i Norden. MBS Nordic er en forretningsenhed i Royal Vopak med hovedkontor i Malmø og salgskontorer og lagerfaciliteter i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Royal Vopak (Koninklijke Vopak N.V.) er den førende på markedet inden for logistik og distributionsydelser til den kemiske industri, olieindustrien og slutbrugere af kemikalier i hele verden. Virksomheden driver et globalt logistiknetværk af tankterminaler, tankskibe og tankcontainere, samt et nordamerikansk og europæisk netværk af lagerfaciliteter.

Related images

ISO 14001-certificering bekræfter MBS Nordic som miljøansvarlig leverandør

 

Also available in

 

Share

 

More news from